onsdag den 24. december 2014

Paris på 2. klasse


Paris er en fantastisk by og altid et besøg værd, dog nyder jeg at se denne by på 2. klasse :)

Flybilletter
Kig på skyscanner eller momondo for at finde de billigeste billetter. Hvis du ønsker afrejse en bestemt dag ville jeg vælge skyscanner, da man her kan se det billigste. Er du fleksibel med dagene kan det være en fordel at se på momondo, da man her kan se den billigste billetter pr. måned.

Lufthavne
De 2 hovedlufthavne i Paris er Charles De Gaulle & Paris Orly.

Charles De Gaulle er min favorit, da der er rigtig gode togforbindelser ind til centrum. Man kan tage toget direkte til Gare Du Nord.

Paris Orly er den nye lufthavn, men her må man tage 2 toge, for at komme til Gare Du Nord. Det tager lidt længere tid fra Orly, men hvis flybilletten er billig er det jo det hele værd!

Oftest har jeg fundet billetter hvor det var til Charles De Gaulle den ene vej og Paris Orly den anden.

Hostel/hotel
Hotellernes standard i Paris synes jeg er lidt dårligere end andre steder så hvis man tager et billigt hotel, er det efter min mening et hostel. Hvis du ikke har noget imod at sove på en sovesal, kan jeg anbefale St. Christophers som ligger lige ved Gare Du Nord. Det er rent og pænt og sikkerheden er i orden. Der er skuffer man kan låse til sine ting og bagagebokse man kan leje til en god pris den dag man skal hjem eller videre. St. Christophers har også en restaurant/bar tilknyttet hvor man kan møde andre spændende mennesker.
http://www.st-christophers.co.uk/paris-hostels/gare-du-nord



Paris kan være en udfordring, sørg altid for at have et kort :) eller en mobiltelefon!


Værd at se i Paris
Eiffeltårnet
Louvre
Champs-Elysseé
Sacré-Cour
Triumfbuen, den gamle
Triumfbuen, den nye (La Defence)
Notre Dame katedral
Concorde pladsen
Montmartre
Moulin Rouge
Pantheon
Galeries Lafayette





Restaurant
Der ligger den mest fantastisk restaurant i Paris, den heddet Nos Ancetres Les Gaulois. Her får man 6 retter og vin ad libitum for kun 40 Euro. Omgivelserne er hyggelige og efter gammel fransk stil, og oftest er der en musikant der underholder under middagen. Restauranten er bestemt et besøg værd, men husk at bestille bord, da der som regel er fuldt hus.